Cheesecake
Her er opskriften på vores Cheesecake.
Hotel Kirstines Lime Cheesecake med kiksebund, et tvist af lime, og toppet med gele af lime.
Du skal bruge 1 springform ca. 22 cm i diameter (12–14 pers.).
Kiksebund
- 250 g Digestive kiks
- 125 g smør
- Smelt smørret.
- Knus dine digestive kiks til små stykker og vend dem i det smeltede smør.
- Kom din kiksemasse ned i springformen og tryk dem flade, sørg for at overfladen og kanterne er pænt lige.
Flødeostecreme
- 3 blade husblas
- 400 g flødeost naturel eller mascarpone
- 100 g flormelis
- Fintrevet skal fra 1 lime
- 2½ dl piskefløde
- Læg husblassen i en skål med koldt vand i ca. 10 minutter.
- Pisk flødeost, flormelis og fintrevet limeskal sammen i en skål.
- Pisk fløden til blød flødeskum i en anden skål.
- Læg den udblødte husblas i en lille gryde med det vand, som hænger ved. Smelt husblassen over vandbad eller ved svag varme direkte på komfuret, uden at det bobler eller koger.
- Rør 4-5 spsk. flødeskum sammen med den smeltede husblas, brugt en dejskraber.
- Vend resten af flødeskummen sammen med flødeostecremen, og vend så til sidst husblas-fløde-blandingen hurtig sammen med flødeostecremen.
- Fordel cremen over kiksebunden i springformen og stil cheesecaken i køleskabet i ca. 2 timer, så flødeostecremen stivner.
Limegele
- 3 dl limesaft ca. 6-7 lime alt afhængig af størrelsen
- 3 dl sukker
- 3 blade husblas
- Læg husblassen i en skål med koldt vand i ca. 10 minutter.
- Pres dine lime til du har 3 dl limesaft.
- Kog limesaft og sukker til sukkeret er opløst.
- Kom din husblas i den varme limesaft og lad det køle ned.
- Når din limesaft er finger-varm, kommes den oven på cheesecaken.
Vupti - Cheesecaken er nu færdig.
Køkkenchefens tip! En cheesecake har bedst af at stå i køleskabet natten over. Har du tiden til det, så lav den lækre cheesecake en dag i forvejen.
God fornøjelse og velbekomme.
