DK | ENG | DE
deer

Hotelophold med underholdning

- i samarbejde med Grønnegades Kaserne

 

Kun 7 minutters gang fra Hotel Kirstine, ligger Sydsjællands største kulturcenter, Grønnegades kaserne.

Området der tidligere var hjemsted for byens Dragon- og garderhusarregiment, lægger nu hus til mange kulturelle tilbud, i lokaler der ligesom Hotel Kirstine, emmer af historie.

På stedets største scene i NY Ridehus arrangerer Grønnegades Kaserne Kulturcenter hvert år mange koncerter, hvor genrerne er bredt repræsenteret. Musikprogrammet er et mix af nyt og gammelt, rock og pop.

 

Når du booker ophold hos os, sørger vi for det hele;

Du skal blot pakke kufferten og drage mod Hotel Kirstine, så sørger vi for at billetterne ligger klar til jer ved tjek in, at bordet er reserveret i vor restaurant og at i blot skal tænke på at vende tilbage til Hotel Kirstine efter en god koncert og i dagen efter kan nyde en lækker morgenbuffet.

 

Et ophold med musik indeholder følgende:

    • 2 retters menu efter køkkenchefens valg
    • Billetter til det valgte arrangement
    • Overnatning
    • Morgenbuffet

Priserne er variable alt efter hvilken dato og koncert opholdet er med

 

 

Opgradering af værelset

Ønsker I at opgradere jeres værelse til et af vores Luksus værelser kan det selvfølgelig lade sig gøre.

Her vil I få enten en lille altan eller en lille terrasse for kun kr. 120,- pr. værelse pr. nat

 

Ønsker I i stedet at opgradere til vores DeLux værelser er det selvfølgelig også muligt

Her får I et noget større værelse, samt en stor altan på 1. sal med smuk udsigt til den fritlagte Suså og grønne arealer

Prisen er kun kr. 350,- ekstra pr. værelse pr. nat

 

 

Kalender  

 

11. November 2021 - Adam & Noah: Farvel & Tjak 

”Hva sker der danskere… vi elsker jer, kartofler og ikke-kartofler. Det har været den vildeste rejse at tage landet rundt og lave sjov med jer; live, på festivaler, på TV, i radioen og alt det der. Vi vil bare gerne sige tjak.. tjak fordi vi måtte tage pis på jer, tjak fordi I ville grine med os og tjak fordi I er så fucking luksus. Yalla fuck af vi ses - en sidste gang”

 

Showet starter kl. 19, dørene åbner kl. 18

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.321,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.573,- 

 

13. November 2021 - Allan Olsen Solo

I 1981 SAD ALLAN OLSEN OG LEGEDE MED TANKEN: - MÅSKE MAN KUNNE LEVE AF AT SPILLE MUSIK? EN HÅBLØS TANKE MEDMINDRE MAN VAR BÅDE UNG OG NAIV.

Heldigvis var Olsen begge dele, og hér 40 år senere har han aldrig bestilt andet end at skrive sange og spille dem for folk. Det vil Allan Olsen fejre med en meget fin 40-års jubilæums-turné i efteråret 2021.

 

90 minutter

Nummererede siddepladser

Koncerten starter kl. 20, dørene åbner kl. 19

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.496,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.648,-

 

 18. November 2021 - Thomas Warberg 

“Et storslået Menneske” stiller skarpt på de mange subjektive versioner af virkeligheden som vi bliver konfronteret med i hverdagen. Vi lever i en tid hvor følelser og holdninger overtrumfer fakta, og det kan få verden til at se temmelig fiktiv ud. Foruroligende, men også hysterisk morsomt, i hvert fald når Thomas Warberg udleverer virkeligheden, som han oplever den. Og han har ret! “I gamle dage satte man sig foran fjernsynet med popcorn, i dag sætter man sig klar ved sit tastatur”, som Thomas Warberg udtrykker det. “For alle har en holdning til alt og mener både at de har ret, og ret til at udbrede den. Men sandheden er, at når mange af os ikke ved præcis hvilken farve blå himlen har, burde vi måske være lidt mere tilbageholdende med at kommentere på alt”.

 

Dette er omdrejningspunktet for det nye show, hvor Warberg med eksempler fra hverdagen italesætter den omsiggribende selvretfærdighed. Og som i hans tidligere shows, sker det naturligvis i et forrygende mix af skarpe oneliners og rablende sjove historier udsat for sønderjysk lune, tempo og eminent timing.

 

75 minutter

Nummererede siddepladser

Showet starter kl. 19, dørene åbner kl. 18

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.391,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.608,-

 

20. November 2021 - Christian Fuhlendorff

Mit nye show hedder “Det sjovt!”. Fordi det er det, det er - Sjovt! Den røde tråd er klippet over og budskab og den påklistrede moral er droppet, for at få plads til endnu mere sjov. Mellem os, det er faktisk meget lettere at finde på en rød tråd og alt det der pjat, end det er at skrive en god joke. Det er derfor så mange af os gør det - og anmelderne lader ikke til at opdage noget. Men ikke denne gang!

 

Lad os ikke bruge så meget spalteplads på, hvem jeg er. Jeg har lavet tv, radio og podcast, men det er nok som stand-up komiker, de fleste kender mig, eller burde kende mig. Det er i hvert fald her, jeg føler mig mest hjemme. Og hvis du ikke ved, hvem jeg er, hvad er så chancen for, at du gider gå ind og se det her show alligevel? Plakaten ligner jo for fanden en komedie fra 90’erne. Hvilket det ikke er - Jeg synes bare, det er sjovt!

 

85 minutter

Showet starter kl. 19, dørene åbner kl. 18

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.371,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.598,-

 

25. November 2021 - Uffe Holm  

Da pandemien ramte Danmark og vores verden med ét blev vendt på hovedet, startede Uffe Holm med at sende sig selv direkte fra skiferie i Ischgl til karantæne i et sommerhus i Nordjylland. Og tiden i isolation fik Uffe Holm til at forholde sig til en hel masse nye spørgsmål.

For hvordan klarer man at gå op og ned ad sin kone og sine børn, mens man som ordblind prøver at holde disciplinen i hjemmeskolen? Hvad sker der når man opdager hvor røv irriterende ens kone kan være?  Hvad sker der for de mange dumme spørgsmål man selv pludselig stiller, fordi man røvkeder sig og er bange for stilheden? Hvor tit behøver man egentlig at gå i bad, og hvor køber man de bedste joggingbukser?

 

70 minutter

Nummererede siddepladser 

Showet starter kl. 19, dørene åbner kl. 18

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.391,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.608,-

 

 

2. December 2021 - Amazing Christmas

Akkompagneret af landets bedste korstemmer og superpianisten Jacob Christoffersen inviterer de to dygtige jazz- og soulsangerinder, Sinne Eeg og Christina Boelskifte, til julens mest storslåede koncertoplevelse – AMAZING CHRISTMAS.

Magien breder sig for alvor når Sinne Eeg og Christina Boelskifte byder på gribende gospel, sjælfuld soul og swingende jazz, der omfavner publikum og vækker følelser til live.

Med sublim vokal og glimt i øjet fortolker de to sangerinder velkendte juleklassikere fra Whitney Houston, Ella Fitzgerald og Disney samt en bred vifte af julens traditionelle danske og udenlandske sange.

 

2 x 45 minutter

Unummererede siddepladser

Koncerten starter kl. 20, dørene åbner kl. 19

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.151,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.488,-

 

 

26. Januar 2022 - Andreas Bo                                                                               

 

Andreas Bo skærer igennem. I et nyt skarpt show, giver han dig en guide til, hvornår du skal ha’ en holdning, hvornår du skal træffe en beslutning, og hvornår du kan tillade dig, at være røvligeglad. Det vil gi’ dig ro til at sove. Måske allerede under showet

 

75 minutter

Nummereret siddepladser

Showet starter kl. 19.00, dørene åbner kl. 18.00

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.546,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.723,-

 

29. Januar 2022 - Copenhagen Drummers                                                               

Glæd dig til en oplevelse i verdensklasse, når Copenhagen Drummers brager igennem med deres spritnye show: FEEL GOOD TOUR.

 

Der er lagt op til et brag af en fest i selskab med drengene fra det energiske og kreative trommeband Copenhagen Drummers. Du får serveret et trommeshow, hvor utraditionelle instrumenter, alternative genre-clash’, tunge beats og melodiske passager bryder rammerne for, hvad du kan forvente af en koncert. Med både koreografi, interaktion og humor krydret med et enestående og særpræget lysshow, tager drengene dig med ind i et fantasifuldt univers, der uden tvivl vil tryllebinde og få dig til at længes efter mere.

 

2 x 45 minutter

Nummereret siddepladser

Showet starter kl. 20.00, dørene åbner kl. 19.00

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.616,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.758,-

 

11. Februar 2022 - Dansk Slager Parade

 

Dansk Slager Parade er en perlerække af dansk musik i genrerne dansktop, slager og melodi grand prix.

 

Holdet er:

Kirsten Siggaard

Torben Lendager (Walkers)

Pernille Schrøder (Nykøbing F Revyen m.m.)

Drama Queen (MGP-Vinder 2007: Peter Andersen)

Karin Strand-Holm (DK4)

Michael Jensen (DK4 - Syng med)

Klaus & Servants

 

2 x 50 minutter

Unummereret siddende koncert

Koncerten starter kl. 19.00, dørene åbner kl. 18.00

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.291,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.533,-

 

 

25. Februar 2022 - Simon Talbot                                       

 

I det nye show Optur skal der grines og være god stemning igen, hvor Talbot i vanlig stil får forvandlet tematikker fra eget liv, såsom hårtab, sociale medier, katte, gaming, næsehår, danske love, kontrasten i opvæksten med en Jehovas Vidner mor og irsk gadedrengs far, livet som gift mand, kvinders alt for varme bade, og meget meget mere, til jokes, vi alle sammen kan grine af. For Simon har det seneste år haft stressreaktioner, brugt for meget tid på sociale medier, set (alt) for meget Tiger King og erhvervet sig en sukkerafhængighed, hvilket han omdanner til et helt nyt dansksproget comedyshow.

 

Nummereret siddepladser

Showet starter kl. 19.00, dørene åbner kl. 18.00

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.476,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.688,-

 

2. Marts 2022 - Jan Gintberg                                      

 

Død eller Leende er et stærk satirisk og personligt show. Om at huske ikke kun at overleve men også leve imens man overlever Inklusive bizarre afstikkere til alt fra magtliderlig frugt, Glyngøre håndsprit, presse
politik, procenter, privilegie blindhed og andre ting med ’ Og så er der jo gudskelov blevet en del mere at tale om i den evige og nu også hidsige polokamp mellem kønnene.
”Som min kloge moster altid siger: ’Kvinder er fra Venus og mænd er fra centerpubben…’ Det er klart, vi bliver nødt til at kunne grine af vores forske lligheder for overhovedet at kunne holde hinanden ud” slutter
Gintberg endelig iklædt tidens tern og tophue.

 

Nummereret siddepladser

Showet starter kl. 19.00, dørene åbner kl. 18.00

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.746,-

Pris for 1 person i enkelt værelse                                                                                                                                  kr. 1.823,-

 

4. Marts 2022 - Mark le Fêvre                                     

 

Med showet HELDIG er Mark på en mission, han selv omtaler som: ”At få grinet tilbage, når der til tider ikke er skide meget at grine af”. HELDIG kredser bl.a. om at få en chance til, at omfavne de bump livet giver en på vejen i stedet for altid at male fanden på væggen.

Idéen til det nye One-man show HELDIG tog faktisk sit udspring i BØVL, hvor han arbejdede med moralen: ”at det ikke kan betale sig at bekymre sig, da ens største frygt sjældent bliver til virkelighed”.

 

Anbefalet minimum alder: 15 år

75 minutter

Nummereret siddepladser

Showet starter kl. 19.00, dørene åbner kl. 18.00

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.391,-

Pris for 1 person i enkelt værelse                                                                                                                                  kr. 1.658,-

 

19. Marts 2022 - Anders Blichfeldt                                     

 

I Anders Blichfeldts bagage ligger mere end 25 albums, 250 sange, 2000 koncerter og over 1 million solgte plader. Denne gang tager Anders os med på en musikalsk rejse med sange fra hele hans store bagkatalog. Publikum kan glæde sig til en aften med sange fra tiden med Big Fat Snake, fortolkninger som Anders har fremført som TV-vært på Rock Show, samt hans versioner af kendte sange fra Toppen af Poppen. Der vil også blive spillet helt nye sange anno 2022, for ja Anders udgiver stadig ny musik.

 

2 x 45 minutter

Nummereret siddepladser

Koncerten starter kl. 20.00, dørene åbner kl. 19.00

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.531,-

Pris for 1 person i enkelt værelse                                                                                                                                  kr. 1.728,-

 

 

21. April 2022 - Hjalmer                                      

 

Hjalmer er på rekordtid slået igennem på den danske musikscene. Selv ikke en verdensomspændende pandemi har kunnet sætte en stopper for den unge musikers popfærd, da han ovenpå udgivelsen af sit længeventede debutalbum, ’Midt i en drøm eller noget der ligner’, både ryddede bordet med hele fire GAFFA-priser i 2020 – bl.a. som Årets Danske Solist for andet år i træk – og kunne tage på endnu en anmelderrost, og ikke mindst totalt udsolgt, Danmarksturné.

 

70 minutter

Stående koncert

Koncerten starter kl. 20.00, dørene åbner kl. 19.00

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.456,-

Pris for 1 person i enkelt værelse                                                                                                                                  kr. 1.678,-

 

 

 12. Maj 2021 - Tobias Dybvad         

 

Levemand er Dybvads fjerde one-man show og følger i kølvandet på “Sjov mand - klam personlighed”, 2013, “Er det ikke dig fra Dybvad?”, 2015, og “Fasser partner”, 2018, som alle har trukket fulde huse. Derudover har Dybvad gennem 11 sæsoner skabt en af TV2 Zulus største succeser med satireprogrammet Dybvaaaaad, hvor han i et mix af satire, parodier og sketches kommenterer på ugens tv.

 

80 minutter

Nummererede siddepladser

Showet starter kl. 19, dørene åbner kl. 18

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.531,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.728,-

 

14. Maj 2022 - Dorthe Gerlach

Det er både stemningsfyldt og nærværende, når Dorthe Gerlach indtager scenen. Ikke alene besidder hun én af kongerigets mest særegne og smukke stemmer. Hun er også en ærlig og humoristisk historiefortæller som aldrig er bange for at give noget af sig selv i mødet med musikken og sit publikum. Og Gerlach glæder sig til at omfavne modersmålet igen:

"Da jeg i 2015 udgav min solodebut Natlys var det et helt nyt univers som åbnede sig. Der var sange jeg kunne skrive på dansk som på en eller anden måde KUN kunne skrives på dansk. F.eks Ingers Ting som handler om at rydde op i et dødsbo. Og jeg har altid vidst, at jeg ville få lyst til at vende tilbage en dag og udforske det endnu mere.", siger Dorthe Gerlach.

 

2 x 40 min

Nummererede siddepladser

Koncerten starter kl. 20, dørene åbner kl. 19

 

Pris for 2 personer i dobbelt værelsekr. 2.419,-

Pris for 1 person i enkelt værelsekr. 1.708,-