Cæsar Salat
Køkkenchefen fortæller, at hemmeligheden bag en god cæsarsalat er dressingen
Opskrift til 4 personer
Ingredienser til selve salaten
- 4 kyllingebryster (kan være både med og uden skind)
- 2 romaniesalat (er man ikke til romaniesalat kan andre salater sagtens bruges)
- 50 g. smør
- 50 g. parmasan, i flager eller revet groft
- 2 skiver godt brød
- Salt
- Friskkværnet sort peber
Ingredienser til dressingen
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 2 dl. olie
- 2 spsk. citron saft
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 1 fed hvidløg, knust
- 1 tsk. dijonsennep
- Salt (en knivspids til at starte med)
- 2 ansjoser (kan udelades)
- 75 g. revet parmasan
Cæsar salaten
- Tænd ovnen på 170°C
- Er der skind på kyllingen ridses skindsiden med en skarp kniv.
- Drys kyllingen med salt
- Kom kyllingen på en varm pande med smør, og brun dem godt af på begge sider (Start med skindsiden hvis der er skind på)
- Kom kyllingen i ovnen i ca. 15 min.
- Skær dine brødskiver ud i tern, i den størrelse du selv ønsker
- Læg brødternene på en varm pande, med godt med smør, og steg dem gyldenbrune til de er sprøde
- Skyl og pluk salaten
- Skær kyllingen i tern
Dressingen
- Kom alt til dressingen, med undtagelse af olien, i en blender, og blend på højeste hastighed i 1 minut
- Hæld langsomt, i en tynd stråle, olien i, indtil du har brugt al olien, og du har en cremet lækker dressing
- Vend salaten med kylling, parmasan flager og den mænge dressing du ønsker
- Pynt med de hjemmelavede brød croutoner
God fornøjelse og velbekomme.
Køkkenchefens tip: Dressingen kan gemmes, i en bøtte med låg, i køleskabet op til en uge.
