Om hotel Kirstine
Charmerende hotel i hjertet af Næstved
Omkring hotellet
Hotel Kirstine ligger midt i Næstved og det er derfor let at komme til shopping og caféer. Lige bagved hotellet, bugter Susåen sig, og den strækker sig videre igennem Herlufsholmskoven som ligger 5 minutters gang væk. 10 km. herfra ligger Karrebæksminde, som både byder på lækre lokale råvarer og en helt fantastisk strand. Det er derfor let at kombinere sit kursusophold, kroophold eller blot en overnatning, med masser af oplevelser for krop og sjæl.
Restaurant
Vores restaurant er både åben til frokost og til aften. Her vil I møde et klassisk dansk køkken med et nordisk islæt. Vi byder bl.a. på lækkert smørrebrød, pariserbøf og stjerneskud til frokost og til aften serverer vi lækre bøffer, wienerschnitzel og skønne desserter.
Opholdssteder
Her på Hotel Kirstine, er der masser af muligheder for at finde en krog at sidde og hygge sig i. I kan sidde i gårdhaven, når vejret tillader det, og nyde et glas iskold hvidvin. I kan også sidde indenfor i vores hyggelige bar/lounge område, hvor mange nyder et glas øl, en cocktail eller blot sidder og hygger sig med familien eller kollegaerne.

Historisk hotel i Næstved
Tilbage i tiden var Hotel Kirstine Rådmand Mathias Hansteens Gård, og grundstammen i gården er et trefløjet anlæg i bindingsværk tilbage fra 1700 årene. Mathias Hansteen (død sidst i 1753) var kgl. privilegeret vinhandler i Næstved, rådmand 1745-50 og postmester 1753 hvorved gården også blev posthus. Året efter Hansteens død købte koffardikaptajn Jørgen Mauritzen Samsøe (ca. 1706 – 1779) gården som han trak sig tilbage til for at leve af sin formue. Han var far til digteren Ole Johan Samsøe som bliver mindet på en tavle i facaden mod Slagkildevej.
1809-76 var gården bolig for Næstveds borgmestre. Men gården var ikke embedsbolig; de ejede den selv. Borgmestrene var kongeligt udnævnte embedsmænd. De kom ofte udenbys fra og flyttede evt. fra byen igen. Det var praktisk at købe gården af sin forgænger.
I 1909 blev bygningen til Missionshotellet og i 1988 blev navnet ændret til Hotel Kirstine, af Vagn Poulsen og Elisabeth Fløistrup. Navnet er hængt ved og hotellet kendes nu ved dette navn.
Vi og vores personale glæder os meget til at byde jer velkommen på vores hotel.
Henrik & Henriette